Vi udstiller på Agromek

24.-27. november 2026

Agromek er en vigtig platform for dialog med både eksisterende kunder, potentielle nye kunder og samarbejdspartnere. 

De besøgende kan på DeLavals stand forvente at få indblik i de nyeste løsninger til moderne mælkeproduktion. På standen viser vi blandt andet vores VMS™ malkerobot, automatisk fodervogn OptiWagon, malkekarrusel og løsninger inden for cow comfort. Derudover fortæller vi om, hvordan service, kvægrådgivning og digitale værktøjer kan hjælpe landmænd med at optimere dyrevelfærd, rentabilitet, fødevaresikkerhed og arbejdseffektivitet.

Vi oplever en stigende interesse for automatisering, datadrevne beslutninger og løsninger, der forbedrer både dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Samtidig er der et stort fokus på rentabilitet, produktivitet og bæredygtighed, hvilket øger behovet for intelligente og effektive managementværktøjer.

”Vi ser, at digitalisering og automatisering får endnu større betydning. Flere landmænd vil i stigende grad anvende data til at optimere produktionen, mens fokus på dyrevelfærd, bæredygtighed og effektiv drift fortsat vil være centrale drivkræfter for udviklingen. Teknologi vil spille en afgørende rolle i at skabe både bedre resultater og bedre arbejdsforhold på bedrifterne,” siger Kristian Work, salgschef hos DeLaval.

Vi glæder os meget til Agromek. Messen giver en unik mulighed for at møde mennesker fra hele branchen, vise vores løsninger frem og få værdifuld feedback direkte fra dem, der arbejder med dem i hverdagen. De gode dialoger og den tætte kontakt med landmændene er noget af det, der gør Agromek til et vigtigt arrangement for os.

"Vi glæder os til at byde både kunder, samarbejdspartnere og nye interesserede velkommen på standen og sammen sætte fokus på fremtidens mælkeproduktion," siger Bjarne Damkær Ebbesen, Landechef for DeLaval Danmark.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med information om produkter, nyheder og arrangementer.

Jeg giver samtykke til, at DeLaval A/S sender mig nyhedsbreve og andet markedsføringsmateriale via e-mail og benytter mine personlige data til dette formål.

Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på afmeld-linket i nyhedsbrevet. Her kan du finde information om, hvordan DeLaval behandler persondata indsamlet via hjemmesiden og i nyhedsbreve.