Nye robotter er en god forretning

Efter cirka 17 års trofast indsats hos Karen og Niels Bojsen Kjær blev deres to DeLaval-robotter – VMS Classic – i januar 2020 udskiftet med VMS V300.

Niels-Bojsen-Kjaer2.jpg

Hvidebrogård, Karen og Niels Bojsen Kjær

Ribe, Danmark

Hvidebrogård, Karen og Niels Bojsen Kjær

BESÆTNINGSTYPE

BESÆTNINGSSTØRRELSE

145


Karen og Niels Bojsens gård, Hvidebrogård

Karen og Niels Bojsen Kjær fremhæver så mange fordele ved deres nye DeLaval VMS 300, at de ikke tøver med at konkludere, at det har været en god forretning at udskifte den gamle VMS Classic.

De har en konventionel mælkeproduktion med 145 årskøer ved Ribe.

- De gamle robotter fra 2003 kørte egentlig OK, men de skulle have mere og mere service, siger Niels Bojsen Kjær, som i forbindelse med købet af de nye robotter også indgik en serviceaftale adskillige år frem i tiden.

Valgte mellem flere mærker

Efter mange års tilfredshed med DeLaval Classic var det naturligt for Karen og Niels Bojsen Kjær at overveje en ny DeLaval-robot. Men også andre mærker blev overvejet.

- Vi snakkede med flere forskellige mælkeproducenter, som havde erfaring med forskellige robotter, og vi fik også et tilbud fra en konkurrent. Men valget faldt på DeLaval. Hvert mærke har sine fordele, men vi kunne se, at det var billigst for os at skifte til DeLaval igen, og så spiller det også en rolle, at vi har været godt tilfredse med DeLavals service i årene med den gamle robot, siger Niels Bojsen Kjær.

God økonomi

- Og når vi så også medregner, at vi har fået et lavere celletal, og at ydelsen er steget, kan vi se, at det er en god forretning for os, tilføjer han.

Blandt de nye muligheder med den nye robot, fremhæver Niels Bojsen Kjær, at ny teknologi betyder flere malkninger og færre ukomplette malkninger.

- Det var nok det, der trak mest, siger Niels Bojsen Kjær.

- Så vi kunne hurtigt regne ud, at vi kunne have fem ekstra køer pr. robot i forhold til de gamle, fortæller han.

Højere ydelse og kvalitet

Den gennemsnitlige ydelse er steget lidt og sammen med flere køer har det givet en levering til mejeriet som er 100.000 kg mælk højere pr. robot end året før. 

Den nye VMS 300 er købt med OCC - celletalsmåling, der giver bedre mulighed for at finde køer med højt celletal.

- I første omgang havde vi nok kig på konkurrentens robot, fordi den havde celletalsmåling, men da vi snakkede med DeLaval, fandt vi ud af, at det kunne de også tilbyde. Det manglede på den gamle, så da havde vi svært ved at styre celletallet, siger Niels Bojsen Kjær.

Celletallet måles direkte på mælken og analyseres på hver robot. Standard måler den ved hver 10. malkning, men den gør det desuden automatisk hver gang, der er et højt celletal.

- Så nu har vi fået styr på celletallet. Og målingerne er lige så nøjagtige som kontrolforeningens, som vi derfor har overvejet at melde fra, siger Niels Bojsen Kjær.

I praksis foregår styringen af celletalsniveauet, ved at han åbner en liste, som han gennemgår hver dag og sorterer køerne efter. Den viser både ugens gennemsnit for den enkelte ko og tallet fra den seneste målte malkning.

- Vi ser, om der er en kraftig stigning, og derefter vurderer vi evt. behandling. Her bruger vi stadig ledningsevnen til at se, hvilken kirtel, der udgør problemet, siger Niels Bojsen Kjær.

- Det første år brugte vi 17.288 kr. på celletalsmålerne (både service og væske). Væsken er faldet i pris, så det næste år forventer vi en udgift på 12.000 kroner for to robotter. Det giver en udgift på 83 kroner pr. ko - et beløb, der hurtigt er hentet ved bedre mælkekvalitet.

Celletal på 120.000

Før var besætningsgennemsnittet omkring 200.000 – nogle gange lidt over – andre gange lidt under. Det var frustrerende, men celletallet er raslet ned og er nu cirka 120.000, fortæller Niels Bojsen Kjær.

Og celletalsmålingen i den nye robot har åbnet hans øjne for nogle problemstillinger, han ikke tidligere har været opmærksom på.

- Jeg var meget overrasket over, at en del ældre køer cykler op og ned i celletal. Det kan være nogle millioner i en uge og så pludselig nogle hundrede tusinde.

- Nu fanger vi dem og kan overveje at bruge deres mælk til kalvene eller planlægge at sætte dem ud.

Der er dog stadig enkelte køer med et celletal omkring en million.

- Men det er der plads til, og derfor behøver vi ikke at slagte koen her og nu, men kan beholde den og vente med at slagte den til den er godt henne i laktationen og er fedet færdig, siger Niels Bojsen Kjær.

Lær mere

Læs lignende historier

Din DeLaval kontakt

For generelle henvendelser