Lær mere om reproduktion

Udnyt dit potentiale

Mælkeproduktion er ikke muligt uden at styre reproduktionen og en vellykket reproduktion handler om timing. Det starter med at få identificeret kvier og køer, der er i brunst. DeLaval DelPro hjælper dig med at træffe de bedste reproduktive beslutninger på dyre- eller besætningsniveau.

Vellykket reproduktion handler om timing; tag bedre beslutninger med hjælp fra DeLaval DelPro™ med Herd Navigator™

Effektiv og rentabel reproduktionstyring i en mælkeproduktion kræver sunde køer og gode, daglige rutiner til at finde køer i brunst og køer med reproduktionsproblemer.

Reproduktionstyring

Malkekoens genetiske udvikling har gennem de sidste årtier været rettet mod højere malkeproduktion. Det har resulteret i højtydende køer, som viser svagere brunsttegn og over en kortere periode (figur 1). Brunstkontrol i besætningen bliver mere tidskrævende, og mange brunster bliver ofte ikke opdaget. Derudover er stille brunst mere og mere almindelige hos den moderne malkeko.

 High yielding dairy cows show shorter heat period and lower activity level. (Adapted from Lopez et al., 2004)

Figur 1: Højtydende køer har en kortere brunstperiode og lavere aktivitetsniveau (Fra Lopez et al., 2004)

Et studie (Dobson et al., 2008) viser, at gennem de sidste 30 til 50 år er andelen af køer med stående brunst faldet fra 80 til 50%. Derudover er varigheden af brunsten forkortet fra 15 til 5 timer, og drægtighedsprocenten ved første inseminering er faldet fra 70 til 40%. Det medfører et økonomisk tab mellem 15 og 35 kr. pr. tomdag efter start-insemineringsperioden. Derfor er brunstovervågning og inseminering en særdeles vigtig opgave i en moderne mælkeproduktion.

Progesteron som biomarkør for reproduktion

Mange hormoner påvirker reproduktionen direkte og indirekte. De direkte hormoner er Gonadotropin (GnRH), som udskilles fra Hypotalamus. Det 
Follikelstimulerende hormon (FSH), Luteiniserende hormon (LH) fra hypofysen, Østrogen fra follikeller, Progesteron fra Corpus luteum og Prostaglandin (PGF2α) fra livmoderslimhinder. Hvert enkelt hormon har en ganske bestemt rolle og har indflydelse på de andre hormoner igennem hele koens reproduktionscyklus.

Hormonal development during oestrus cycleFigure 2: Hormonal udvikling gennem brunstcyklus (den østrogene cyklus)

Herd Navigator™ måler på progesteron, da det giver flest informationer om reproduktionscyklussen gennem hele laktationen. 

Efter kælvning har koen ingen ovarieaktivitet (anøstrus) og producerer ikke progesteron. Nogle uger efter kælvning (normalt efter 30 til 40 dage) starter brunstcyklus igen hos de fleste køer. Efter ægløsning bliver corpus luteum formeret i æggestokken og starter dermed at producere progesteron. Det ophører, når koen nærmer sig en ny brunst og starter igen efter ægløsning. Denne cyklus gentager sig hver 18 til 24 dage, indtil koen bliver drægtig. Når koen er drægtig, vil corpus luteum fortsætte med at producere progesteron for at opretholde drægtigheden (Figur 3). Produktion af progesteron fortsætter indtil kælvning, medmindre koen aborterer, i så fald stopper progesteronproduktion. 

Example of a cow Progesterone profile showing anoestrus, heat cycles and pregnancy

Figur 3: Eksempel på koens progesteronprofil der viser anøstrus, brunstcyklus og drægtighed

Herd Navigator™ bruger progesteron måleresultater såvel som andre dyreinformationer som input i DelPro BioModel for at tolke formen og udviklingen af hver kos progesteronprofil.

Brunstindentifikation og inseminering

Efter den første ægløsning vil BioModellen indentificere øgningen i progesteronniveauet. Fra ægløsningstidspunkt antager BioModellen, at koen er i cyklus og forventer, at hun er i brunst 8 til 12 dage senere. Faldet i progesteronniveau er et udtryk for, at corpus luteum er tykket tilbage og en follikel er blevet moden og ægløsningen er sket. Når den forventede brunst nærmer sig, udtager Herd Navigator systemet flere mælkeprøver. Så snart progesteronkoncentrationen falder under 5 ng/ml, genererer reproduktionsmodellen en brunstalarm i DelPro, som bliver referencepunkt for at indentificere den næste brunst 19 til 23 dage senere. Den ovenstående proces gentager sig hver gang en brunstalarm er udstedt.

Cycling cow progesterone profile and Herd Navigator™ heat alarms.

Figur 4: Koens gentagne brunstcyklus med progesteronprofilen og Herd Navigator™ 

Udover en brunstalarm kalkulerer BioModel en brunstkvalitet (0-100%), det er en evaluering af livmodermiljøet og ægkvalitet baseret på progesteronprofilen ved sidste cyklus. Da progesteronniveauet falder inden østrogenniveauet øges, bliver brunstalarmen sendt tidligere end koen viser tegn på brunst. En generel anbefaling er at inseminere koen 36 til 48 timer efter brunstalarmen, men tiden kan variere afhængig af koens specifikke egenskaber og forhold. 

Drægtighed bekræftelse

Progesteron er et nødvendigt hormon for at opretholde drægtigheden og kan derfor anvendes til at overvåge drægtighedsforløbet. Når koen er insemineret efter en brunstalarm, følger reproduktionsmodellen progesteronniveauets udvikling. Hvis progesteronsniveauet stiger kort efter inseminering og forbliver høj, sender modellen en drægtighedsbekræftelse cirka 35 dage efter inseminering. Fra det punkt fortsætter Herd Navigator™ systemet med at overvåge progesteron i yderligere 20 dage.

Cirka 95% af tidlig embryonal død og aborter sker i løbet af de første 55 dage efter inseminering. Derfor stopper Herd Navigator™ med at tage prøver efter 55 dage. Prøvudtagning kan genstartes, hvis landmanden observerer eller får mistanke om en abort. Det gøres ved at indrapportere en abort i DelPro eller anmode om en kontrolprøve fra DelPro Farm Manager. Hvis det har været en abort, genoptager Herd Navigator systemet prøveudtagning for at følge koen indtil en ny drægtighed er bekræftet. 

Progesterone profile of a pregnant cow and pregnancy confirmation from Herd Navigator™

Figure 5: Progesteronprofil på en drægtig ko og drægtighed bekræftes fra Herd Navigator™.

Standardrutiner (SOP)

Det er omfattende at have konsekvente arbejdsgange i en moderne malkebedrift. Og med mange medarbejdere der er involveret i bedriftens driftledelse, kræver det standardrutiner (SOP), som beskriver de forskellige aktioner til de forskellige opgaver som fx inseminering. Det er også vigtigt at registrere disse arbejdsopgaver. 

Som eksempel burde insemineringsbeslutninger altid tage hensyn til kriterier som sikrer optimale reproduktionsresultater og opretholer drægtigheden efterfølgende. Med køer som yder op til 55-65 kg om dagen og med en relativ flad laktationskurve, er det måske fordelagtigt at forlænge tomperioden, selv hvis køerne har en regelmæssig cyklus. Nedenunder ses et eksempel på en inseminerings SOP som bruger laktationsdage, mælkeydelse og brunstkvalitet som inseminationskriterier (Figur 6).

Example of an insemination SOP from DelPro™ FarmManager

Figur 6: Eksempel på inseminerings SOP fra DelPro™ FarmManager.

Din DeLaval kontakt

For generelle henvendelser