Det altid friske foder giver flere besøg i robotterne

Bjarne Jensen får god hjælp af DeLaval OptiDuo, som både blander og skubber foderet. - Vi ved, at der altid er frisk foder hos køerne, og malkninger er steget.

OptiDuo_Bjarne-Jensen.png

Louiselund

Løsning, Danmark

Louiselund

BESÆTNINGSTYPE

BESÆTNINGSSTØRRELSE

139

system

DeLaval OptiDuo

DeLaval OptiDuo er en automatisk foderskubber, som blander foderet, hvilket gør det mere appetitligt og indbydende for køerne. Derudover forhindrer den, at foderet bliver sammentrykket, der betyder højere foderoptag og mere mælk. OptiDuo’s spiralformede snegl roterer gennem foderet på en enestående måde, som sikrer, at foderet skånsomt flyttes frem til dyrene. 

Arbejdslettelse og øget ydelse

Bjarne Jensen fik sin OptiDuo i sommeren 2018 kort tid efter, at den blev lanceret. Her afløste den to daglige udfodringer. Bjarne havde længe ønsket sig en robotindskubber.

-        Jeg blev straks interesseret i DeLaval OptiDuo, da DeLaval lancerede den, og jeg hørte om det sneglebaserede indskubningsprincip. Det er faktisk meget tydeligt at se, at foderet bliver blandet igen. Og køerne ved godt, at foderet er lidt friskere efter indskubningen, siger Bjarne Jensen.

-        OptiDuo har kørt hos mig i næsten et år. Vi sparer en del tid hver dag, hvor jeg kan gøre andre ting på gården. Og vi ved, at der altid er frisk foder hos køerne. Jeg oplever en helt anden ro i stalden og arbejdsdagen er meget mere ensartet og fleksibel. Jeg vil godt nok nødig undvære den, konstaterer Bjarne.

 Bjarne Jensen malker i tre DeLaval VMS’er. Den nye OptiDuo har påvirket på flere måder.

-        Vi har fået flere besøg i robotterne; også om natten. Helt konkret er antallet af malkninger steget fra 2,6 pr. ko pr. døgn til lidt over 3. Der er især flere besøg om natten og midt på eftermiddagen.

Mine køer æder mere med OptiDuo

Hos Bjarne Jensen blander og skubber OptiDuo’en foder til både køer, goldkøer og kvier. Den magter således både kompakte blandinger til lakterende køer, tunge græsbaserede blandinger til kvier og halmrige blandinger til goldkøer. Det er et stort plus, at den blander foderet, da det betyder, at mine køer vil æde mere.

-        Køerne vænnede sig meget hurtigt til OptiDuo, da de er vant til vores robotskraber. Den største fordel er helt klart, at vi ikke skal være der, for at køerne får foder. Derudover er strømforbruget meget lavt, det er under 2.000 kWh om året. Mangler maskinen strøm, kører den automatisk til ladestationen. Jeg synes, det er en yderst robust maskine, der ikke kræver meget tilsyn, slutter Bjarne Jensen.

Lær mere

Læs lignende historier

Din DeLaval kontakt

For generelle henvendelser